særlig sensitiv i parforhold
Parforhold

Særlig sensitiv i parforhold – 5 tips til at forbedre samspillet i dit forhold

Er du særlig sensitiv? Bliver du let overvældet af følelser og tanker? Og føler dig hurtig overstimuleret i sociale sammenhænge? Er du i et forhold med en ekstrovert, der har svært ved at forstå, hvorfor du tit bliver nødt til at trække dig, eller er du måske i et forhold med en partner, der også er hyper sensitiv?

Uanset hvad din situation er, kan der være udfordringer forbundet ved at være særligt sensitiv og skulle være tæt på et andet menneske. I artiklen her giver vi dig tips til, hvordan du kan blive en god kæreste for din partner, og blive bedre tilpas i dit forhold som særlig sensitiv.

Lær at se din sensitivitet som en styrke istedet for en svaghed

Lad os slå fast med det samme; at være særligt sensitiv kan være en enorm styrke. Særligt sensitive mennesker er ofte dybsindige og eftertænksomme. Der ofte hyper empatiske, betænksomme og i virkeligheden også meget sociale. De har bare sværere ved at filtrere særligt sociale indtryk fra, og bliver derfor ofte hurtigere mættede af sociale stimuli end andre.

At være hyper sensitiv er derfor på ingen måde et hindring for at kunne finde kærligheden, eller kunne få sit kærlighedsliv til at fungere. Det kan blot kræve, at man blandt andet øver sig i at kommunikere tydeligt til sine omverden, hvad man tænker, føler og har behov for.

Vigtigt, er det at du starter med at få styrket dit selvbillede og ikke går og dunker dig selv i hovedet med, at der er noget galt med dig, fordi du føler og tænker som du gør. Faktisk tyder forskningen på at hele 20% af alle voksne er hyper sensitive.