Hej Signe
Jeg er en 35 årig fyr, der har svært ved at finde en kæreste. Jeg oplever at ingen vil have mig rent ud sagt, fordi jeg er lav. Jeg er 1.69, og det har altid været et problem, når det kommer til kvinder.
Jeg har haft 2 kæresteforhold, da jeg var helt ung, der begge varede under et år. Det sidste sluttede for 15 år siden, og så har jeg været single lige siden.
Jeg har været på diverse dating apps. Både været ærlig og ‘pyntet’ lidt på min højde, men alle forsøg har været med samme resultat, jeg føler lynhurtigt jeg bliver kaseret, friend-zonet eller ghosted, så snart kvinden finder ud af hvor høj jeg er. Det skal siges, at jeg som udgangspunkt går efter kvinder, der er lavere end mig selv.
Jeg har kendt et par enkelte kvinder gennem årene, hvor det udviklede sig til mere end en enkelt date, og som jeg så over et par måneder. I alle tilfælde var udfaldet det samme, jeg blev afvist med begrundelse i at gnisten ikke var der. Når jeg spurgte ind til en mere specifik grund, var min højde i alle tilfælde en faktor. De følte ikke nok tiltrækning.
Jeg synes selv jeg har noget at byde på, jeg er almindelig pæn, har fritidsinteresser, har en kreativ uddannelse bag mig, men åbenbart er det ikke godt nok.
Jeg begynder at miste modet, for når selv kvinder på 1.50 afviser mig med begrundelse i min højde, hvem er der så tilbage. Jeg er derude hvor jeg tænker kærligheden må findes uden for Danmarks grænser. Steder, hvor kvinder ikke er så højde fokuserede.
Hilsen den lave fyr
Kære dig,
Tak for dit brev.
Dit brev kommer tæt på mig selv, da jeg er i den omvendte situation som høj pige. Har også oplevet, at det var svært at finde mænd, der ikke blev skræmt væk af en høj kvinde.
Jeg kan give dig et råd, som er baseret på, hvad der hjalp mig til at komme til, hvor jeg er i dag – sammen med en dejlig, vidunderlig mand, som jeg elsker høj, og som…. er lavere end jeg.
Efter mange år, hvor jeg havde den samme oplevelse som dig, af at blive afvist på grund af min højde, gik jeg aktivt igang med at arbejde med mit eget selvbillede.
Det giv op for mig, hvor meget jeg selv identificerede mig med at have et stort problem: ‘min højde’. Det gik op for mig, at jeg i årevis havde anskuet min fysik som et slags handicap, der skulle overkommes, for at nogen kunne elske mig. Jeg kunne ikke forestille mig, at nogen kunne elske mig, og finde mig attraktiv i kraft af min højde, det var altid på trods.
Når jeg gik i byen, var jeg beredt som en kamp soldat på hvilke kommentarer, der kunne falde fra mænd, ‘du er godt nok høj’ etc. og var klar til at parerer dem.
Og når jeg datede på nettet, gruede jeg for, hvornår fyren ville spørge til min højde, og løj mig altid mindre, som du omvendt har løjet dig højere end du er.
Det gik op for mig, at mit eget negative narrativ omkring min højde, havde en massiv betydning for den måde jeg mødte fyre på. Alt mit fokus var på min højde og min usikkerhed omkring denne. Det øjeblik en fyr så meget som nævnte min højde på en date, fik mig til at fryse, blive lille og usikker og overmandet med frygt for at nu ville en afvisning snart komme.
Da jeg derimod holdt op med at se min højde som et handicap, noget der skulle accepteres på trods, kunne jeg pludselig være afslappet, selvsikker og charmerende på en hel anden måde end før.
Jeg spurgte min kæreste for noget tid siden, om han nogensinde havde haft problemer med min højde, og han svarede at han aldrig havde tænkt over det som noget negativt. Ligeså vel som jeg aldrig havde tænkt over hans højde som et problem, da han aldrig har virket hæmmet af det, så hvorfor skulle jeg.
Jeg lover dig 99% af dit såkaldte ‘problem’ ligger i din egen måde at anskue din højde på.
