De fleste af os har stillet os selv det spørgsmål. Hvorfor er jeg stadig single? Mens mine jævnaldrende allerede har slået sig ned med kæreste, parcelhus og børn, står jeg stadig i byen weekend efter weekend, og forgæves leder efter ham eller hende, der kan slå benene væk under mig. Hvorfor lykkedes det aldrig
Forskellen på dig og dine parforholdsvenner er ikke nødvendigvis så stor som du tror. Når det drejer sig om at finde den eneste har timing meget at sige, og sommetider handler det om noget så simpelt som at man bare ikke har været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Når det er sagt, er der nogle tanke- og adfærdsmønstrer, som mange singler falder i, der kan forhindre eller vanskeliggøre at møde en kæreste.
Hvorfor kan jeg ikke finde kærligheden?
Det virker så let for alle andre, så hvorfor kan jeg ikke finde ud af det? Man kender nok følelsen, af at det virker som alle andre omkring en har meget nemmere ved at finde kærligheden. Vi har alle sammen en ven eller veninde, der har nemt ved at møde nye mennesker, og hurtigt lykkedes med at få en relation til at udvikle sig til kærlighed. F.eks. veninden, der højst er single et par måneder af gangen, så er hun lynhurtigt videre i et nyt forhold. Der kan være mange grund til at man selv har lidt mere svært ved at få kærlighedslivet op at køre.
De 8 mest almindelige grunde til du stadig er single:
- Introverthed: De vi i gamle dage kaldte generthed. Du har en lille omgangskreds, har svært ved at falde i snak med nye mennesker, og er meget tilbageholdende i sociale situationer. Du har svært ved at åbne op og vise hvem du er, og folk oplever dig måske som afvissende, hvor du i virkeligheden er den, der frygter at blive afvist. Du gemmer dig væk for at beskytte dig selv.
- Møder konsekvent de forkerte: Her kan du sagtens være en udadvendt og attraktiv person, der har nemt ved at møde nye mennesker, men af den ene eller anden grund bliver du ved med at møde de forkerte mænd eller kvinder, der ikke er interesseret i et fast forhold, eller slet og ret behandler dig dårligt.
- Er for ivrig: Du vil det så gerne, at du kommer til at vise for mange følelser og for hurtigt. Konsekvensen er ofte at folk trækker sig, da du kommer til at virke for overvældende for en potentiel kæreste.
- Du bliver for nervøs: Når du går på dates bliver du for nervøs og kommer enten til at tale som et vandfald, så den anden ikke får plads, eller kommer slet ikke på banen, så du får mulighed for at vise hvem du egentlig er. Du kommer måske til at sige noget du slet ikke mener, eller kommer til at prøve for hårdt for at holde samtalen igang eller sige noget sjovt. Og værst af alt gør du også den anden nervøs.
- Du ender altid i “friendzone”: Er du for sød? Du er faktisk så god til at skabe en behagelig stemning i sociale situationer, og at få den anden person til at føle sig godt tilpas, at du altid ender i vennekategorien. Du prøver måske også her for hårdt, og du giver ikke den anden lov til at anstrenge sig for dig eller giver den anden lov til at prøve at “jage” dig.
- Du fylder for meget: Du vil så gerne imponere din date, at du ofte kommer til at tale for meget og for længe, og ofte kommer det du siger til at fremstå som ren pral. Du mener det egentlig godt, for du vil egentlig bare så gerne have at den anden skal kunne lide dig. Men du kommer til at tale for meget om dig selv, og glemmer helt at spørge ind til den anden. Måske kender du endda til det, at du afslutter en date med en rigtig god mavefornemmelse af, at du virkeligt fik brillieret i samtalen, og derefter blive skuffet og chokeret, når du modtager en sms tilbage med ‘et nej tak, jeg ønsker ikke at ses igen’. Hvad gik galt? Formentlig synes din date ikke det var helt så sjovt, at sidde en helt aften uden at blive spurgt indtil.
- Du sætter for mange krav: Du har været single længe, og har datet i evigheder, og på et eller tidspunkt bliver de fleste af os trætte af, at gå på mislykkedes dates, så man begynder at sortere lidt grovere, og bliver mere snæver i sine preferencer. Måske bliver du lidt mere nærig med dine swipes på Tinder osv. Der er ikke noget galt i at vide man vil have, men ofte falder man i den fælde, at man bliver så fokuseret på nogle fastlåste krav, at man kun ser fejl og mangler, når man møder et nyt mennesker. Det kan gøre det meget svært at møde kærligheden som single.
- Du er en kontrolfreak: Dette er en faldgrubbe, vi ofte falder i, når vi er bange for at fejle, eller at andre skal se vores fejl og mangler. Fejlagtigt tror du måske, at ved at have planlagt en date til punkt og prikke, er chancen for at møde kærligheden større. Du begynder måske allerede at sms’e din kommende date 3-4 dage før, at I skal mødes for at sikre at tid og sted er på plads, og du har tjekket vejret og myldretrafik og sikret dig at intet kan gå galt. Du kommer 15 min før I skal mødes, og har allerede sms’et din date tidligere på dagen for at sikre dig at hun/han ikke har glemt aftalen. Resultatet: din date er allerede udmattet inden I mødes. Og værst af alt har du allerede afskrækket ham/hende i forvejen, for hvis du allerede er sådan inden I har mødtes, hvordan er du så at blive kæreste med.
Kan du genkende dig selv i én eller flere af ovenstående, så fortvivl ikke. Der findes ikke en én nuværende eller forhenværende single, der ikke er faldet i en af ovenstående kategorier, det vigtigste er at blive bevidst om sine dårlige datingvaner, og forsøge at arbejde aktivt med det.