Hvordan kommer jeg over ham jeg ikke kan få?

Har du fået følelser for én fyr, der allerede er i et forhold, eller måske én der er single, men hans følelser er ikke gengældt? Så er du ikke alene. Det kan være både smertefuldt og ødelæggende for din evne til at forelske dig i en ny, hvis du er ulykkeligt forelsket. Heldigvis er der godt nyt, det går over, også selvom det ikke føles sådan.

Hvorfor er det, vi ikke kan få, så interessant?

hvordan kommer jeg over hamFor de fleste af os, er der noget særligt tiltrækkende ved at fantasere om det vi ikke kan få. Det vi ikke kan få, kan vi netop aldrig få lov at opleve i virkeligheden, og derfor kan vi gå og bygge fantasifostre i vores bevidsthed. Fantasifostre er farlige, særligt hvis de får lov at leve deres eget liv i længere tid, så kan de nemlig være lige så virkningsfulde, som havde de været en egentlig oplevelse, og da vi ikke har nogle virkelige (og realistiske) erfaringer at holde op i mod vores tanke spind, får den anden person gerne lov at vokse sig op på en piddestal, hvor vi forestiller os, at lige netop denne person ikke er alene er det mest vidunderlige på denne jord, men også kilden til hele vores lykke.

“Han var mit livs kærlighed…han anede det bare ikke”

Jeg vil komme med et eksempel fra en personlig oplevelse jeg havde med dette for et par år tilbage: For mere end 6 år siden, havde jeg en meget kortvarig flirt med en fyr, vi datede et par gange over et par uger, men måtte stoppe, da han skulle flytte til den anden side af jorden, og ikke planlagde at komme tilbage til Danmark. Efterfølgende holdt vi stadig kontakten, mest over sms og email. Det var en relation, der ikke havde udsigter til at blive noget seriøst, da vi var i hver vores del af verden. Det var primært jeg som initierede beskederne, men han svarede dog altid tilbage, men altid undvigende, hvis jeg spurgte ind til noget, der havde med hans følelser for mig at gøre. Det var ret tydeligt, i hvert fald set retrospektivt, at han ikke ville bygge op til noget, men snarere så det som en sms flirt, der gav lidt adspredelse, formentlig indtil han fandt fandt en pige, han havde lyst til at bygge noget seriøst sammen med. For mig derimod, havde afstanden ikke afskrækket mig, jeg fantaserede ufortrødent om, hvordan jeg kunne flytte over til ham, og jeg kunne leve lykkeligt sammen med ham til mine dages ende. Jeg ventede bare på, at han skulle indse, at han der i Århus en vinteraften havde mødt sit livs kærlighed, at vi var meant to be, og at afstanden ikke betød en hat. Efter et år med fragmenterede skriverier, sexting og timevis af ensidig fantaseren om vores spinkle relation ville ende i et stormende kærlighedseventyr, måtte jeg indse, at mine dagdrømmerier ikke havde hold i virkeligheden. Der var her gået mere end et års smertefuld nærmest daglig tænken på og analyseren over vores pseudorelation. Vidste han at jeg havde det sådan? Han vidste muligvis, at jeg tænkte på ham, da jeg tog en del kontakt til skriverier, men jeg fortalte ham aldrig hvordan jeg egentlig havde det, så han vidste helt bestemt ikke at han spøgte i mit hovede dag og nat i næsten et år, red mig som en mare og at tanken om ham havde altoverskyggende magt over mit humør, og kunne få mig til at føle mig ulykkelig, deprimeret og grundlæggende håbløs på et øjeblik, når tanken om at jeg måske aldrig skulle se ham igen kom til mig. Jeg tror, at hvis jeg indrømmede det, var jeg bange for, at det skulle lyde helt forskruet og desperat, da vores egentlige samvær, og dermed relation var næsten ikke eksisterende. Hvorfor får den her person, som man ikke kan få, ligesom andre ufuldbyrdede affærer og flirts lov til at fylde så meget hos os?

“Han blev et uopnåeligt projekt”

Én af de ting, der gjorde at det kom til at fylde så meget hos mig, var at det blev et projekt for mig, at se om jeg på en eller anden måde kunne vende hans afvisning til en bekræftigelse. Da han blev et uopnåeligt projekt, blev det ekstra attraktivt at vinde hans kærlighed. Ikke fordi, at han var noget helt specielt, eller at vi havde en fantastisk forbindelse, men fordi hans bekræftelse blev noget eksklusivt, der derfor var særlig værdifuld. Det betød altså at jeg havde sat lighedstegn mellem at få hans kærlighed, og hvorvidt jeg var værd at elske. Derfor blev det en besættelse for mig, at få en reaktion fra ham, i form af en SMS, i løbet af dagen. Det er en meget destruktiv tankegang, hvorfor ulykkelig kærlighed, kan forårsage meget negative følelser, hvor man nærmest kan tænke, at alt kan være lige meget, hvis man ikke kan få den person, man fantasere om.

Så, hvordan kommer man over ulykkelig kærlighed?

Først og fremmest gav det mening for mig, at realistisk-kritisk forholde mig til det samvær vi havde haft. Da det kun var en 4-5 gange vi havde noget at set hinanden, var det jo i sagens natur noget begrænset. Og som jeg var inde på tidligere kan det begrænsede erfaringsmateriale give anledninger til en masse overidealistiske fortolkninger, f.eks. ‘han virkede så spændende, mystisk dragende’ – netop fordi man ikke har haft mulighed for at opleve hele personen, og også opleve at han kan være lige præcis så kedelig, irriterende og røvsyg som alle andre. Da jeg realistisk-kritisk havde set på vores samvær, kunne jeg f.eks. ærligt indrømme over for mig selv, at vi f.eks. ikke havde fælles humor, ikke havde voldsomt meget tilfælles, at jeg følte jeg skulle præstere, når vi var sammen. Samt at der stort set havde været alkohol involveret hver gang vi havde set hinanden, fordi der faktisk var meget nervøsitet og anspændthed i vores samvær. At forsøge at skelne mellem, hvad jeg rent faktisk vidste om ham, og hvad jeg blot forestillede mig, hjalp til at få et mere realistisk og mindre idealiseret billede af ham. F.eks. kan det hjælpe at spørge dig selv om følgende: ‘Hvordan kan jeg rent faktisk vide, at han vil gøre mig lykkelig?’, eller ‘Hvordan kan jeg rent faktisk være sikker på at han er manden i mit liv’ – Ofte kan du nemlig ikke besvare disse spørgsmål rationelt, og det kan hjælpe dig til at indse, at det du har bygget omkring dig og ham, er en ren og skær konstruktion.

Stop en dårlig vane

Den vigtigste ting var selvfølgeligt at stoppe med at opsøge ham, da en hver ny samtale med ham initierede en masse negative tanker. Her hjalp det mig simpelthen konkret at lægge min telefon væk, eller simpelthen ikke tage min telefon med, hvis jeg var ude. Det var 100 gange nemmere ikke at falde i, og i det hele taget ikke tænke på ham, når jeg ikke havde adgang til min telefon. En anden ting jeg lagde mærke til, var at mine tanker oftest begyndte at kredse omkring ham, når jeg ikke havde noget at lave. Af ren rutine, var min hjerne begyndt at gå til dagdrømmerierne omkring ham, så snart den havde noget aktivitetsmæssig off time. Jeg prøvede derfor i starten at vende mig til at søge mod en aktivitet, der kunne overtage min opmærksomhed, så snart jeg begyndte at dagdrømme. Særligt effektivt er det at løbe en tur, eller lave en anden fysisk aktivitet, der får luftet ud i tankerne. Som ugerne, og månederne gik blev det bedre, selvfølgelig havde jeg et par gange hvor jeg faldt i, og kom til at skrive til ham. Men jeg holdt hurtigt op, da jeg hurtigt oplevede nedturen der fulgte, da det at få en intetsigende SMS fra ham, var som at tisse i bukserne, kortvarigt varmt og rart, og så meget hurtigt efter, koldt og klamt. Efter et år mødte jeg en ny sød fyr, og fandt hurtigt ud af, at han ikke havde været den eneste ene, men tværtimod ikke andet end en dårlig vane, en tilfældig person, jeg i mit hovede havde fået givet til opgave at hele mit flossede selvværd. Når jeg engang i mellem støder ind i en fyr, som jeg kan mærke jeg igen begynder at idealisere prøver jeg hurtigst muligt aktivt at bekæmpe, at jeg kommer ind i samme negative tanke mønster. Jo hurtigere du bliver bevidst om at det at blive ved med at tænke på ham er en dårlig vane og intet andet, og ikke bare løber med på vognen, jo hurtigere kommer du over ham.

Find flere tips til, hvordan du stopper med at dårlig dating adfærd, som at tage kontakt med fyre, der ikke er interesserede i ariklen ‘Hvorfor svarer han ikke tilbage’.