Hej Brevkasse,
Jeg er en 36 årig fyr, der har været i et fast forhold i de sidste 4 år. Min kæreste og jeg har det godt sammen, og jeg tænker på den måde om vores forhold, at det er hende jeg ønsker at blive sammen med, måske endda også få børn sammen med en gang ude i fremtiden. Men nu til dilemmaet: Jeg har altid haft meget brug for at få bekræftelse fra kvinder. Jeg elsker at flirte, gå i byen og møde nye mennesker. Har altid haft ret nemt ved at skelne mellem sex og følelser. Jeg er derudover af den holdning og klare overbevisning, at det monogame forhold ikke er bæredygtigt i den lange ende. Med det mener jeg, at jeg ikke tror på, at et enkelt menneske kan opfylde ens behov hele livet igennem. Samtidigt bryder jeg mig ikke om at være alene, og har paradoksalt nok, vil nogen måske mene, brug for at være i et fast forhold. Altså have en stabil, langvarig relation. Nå, men problemet opstår i, at min kæreste ikke har lyst til at åbne vores forhold op.
Jeg har aldrig været utro som i at jeg har været sammen med andre, så min kæreste har ingen grund til at være jaloux. Men samtidigt har hun taget min forespørgsel ret ilde op, og fortolket det som et udtryk for, at hun ikke er nok for mig.
Hvad gør jeg nu? Skal jeg lade den ligge og acceptere, at vil jeg være sammen med hende, skal jeg droppe tanken om det åbne forhold, eller skal jeg give mit ellers gode forhold op og jagte et nyt forhold med en kvinde, der er åben over for et åbent forhold?
Casper, 36 år.
Kære Casper
Tak for dit brev. Det er bestemt ikke et nemt dilemma. Det er tydeligt at du elsker din kæreste højt, og gerne vil hende, men samtidigt er splittet.
Du skriver noget, jeg hæfter mig ved; at du mener det monogame forhold ikke er bæredygtig i den lange ende, da et enkelt menneske ikke kan opfylde ens behov et helt liv igennem. At et enkelt menneske ikke kan opfylde alle ens behov gennem et helt liv, tror jeg, er en rigtig og realistisk anskuelse. Det kan være farligt for et forhold, hvis man ender med at isolere sig med sin partner i troen om, at det ene menneske nu er svaret på alle ens længsler . Derfor er det vigtig at fylde ens liv op med andre gode tætte relationer udover ens partner. Hvis man sørger for at investere i andre gode relationer, og forventningsafstemmer med sin partner, dvs. taler åbent og ærligt om, at I ikke kan eller skal forvente at den anden skal været svare på alle ens behov. F.eks. er det almindeligt, at man ikke altid og i alle perioder går helt i sync. F.eks. kan den ene part i forholdet have stort behov i en periode for at samtale og endevende alle følelser og tanker, der dukker op, mens den anden part ikke har det samme behov. Et godt og bæredygtigt forhold, består I at man respekterer at hinandens behov er forskellige.
Jeg nævner ovenstående fordi, at jeg ved at rigtig mange begynder at søge væk fra deres partner, når de føler at deres partner lægger for meget pres dem i forhold til at skulle opfylde deres behov. I virkeligheden handler det ikke så meget om sex, som det handler om at man har brug for at fralægge sig noget af det ansvar, man føler ens partner har lagt på én.
Hvis du stadig mener at et åbent forhold er vejen frem for dig, så vil jeg anbefale dig at læse denne artikel, hvor jeg diskuterer forskellige åbne parforholdstyper. Måske er din kæreste ikke parat til at I starter med at have sex med andre, men vil kunne bliver tryg over tid, hvis I bevæger jeg langsomt frem. F.eks. starter med at tage i byen sammen, hvor I tillader hinanden at flirte og snakke med andre, mens den anden er til stede.
Langsomt i et tempo, hun føler sig tryk med, når tillididen og trygheden er etableret kan I måske eskalere det.
Det er vigtigt at du ikke presser din kæreste. Et åbent forhold kan kun opstå på et fundament af stærk gensidig tillid. Er hun helt lukket for idéen, må du gøre op med dig selv, om sex med andre end din kæreste er så vigtig for dig, at du ikke kan indgå et kompromis her. Og ja, så må du nok desværre tage det svære valg om, hvad der betyder mest for dig i sidste ende.
Held og Lykke, Signe
